Hjem

BÆREDYGTIGHED?

Vi støder oftere og oftere på ordet, men hvad betyder det egentlig? Når nogen stiller spørgsmålet, "Er det bæredygtigt?", så spørg dem, "For hvem?" Bæredygtighed er et stærkt arbitrært begeb i debatten. Det arbejder KBH FRØ for at gøre noget ved.

"Vi kan ikke løse problemer ved at anvende den samme tankegang vi anvendte, da vi skabte dem." - Albert Einstein

RESSOURCER

 

Ressourcer er mange ting. Men først og fremmest er det de vilkår vi som mennesker er underlagt og de fundamentale forhold vi har brug for, for at leve. Hvis vi vil skabe en bæredygtig verden med plads til alle, så må vi først og fremmest forstå hvad vi har til rådighed, og hvordan vi bedst forvalter det. En ressourcebaseret økonomi tager udgangspunkt i de faktiske ressourcer, og anvender hele tiden den nyeste viden og teknologi til at sikre, at alle har adgang til livets fornødenheder - vand, mad, tøj, husly, uddannelse og sygepleje - samtidig med, at klodens økosystem bevares.

 

En ressourcebaseret økonomi anvender den videnskabelige metode, ikke kun til forskning i laboratiorier, men på hele det sociale system, i stedet for penge, politik og mytologi. LÆS VIDERE HER

VÆKST?

Vi hører hele tiden, at væksten er vigtig for Danmark og verden. Men hvorfor? Ved du, hvorfor vækst er så vigtig, og har du tænkt over, hvad konsekvensen af uendelig vækst er?

Vi tror på, at vi sagtens kan løse alle vores kriser. Mennesket er et fantastisk væsen med utrolige kompetencer og muligheder. Men vi tror ikke på, at vi kan løse vores kriser inden for de rammer vi har bygget. Vi bliver nødt til at tænke i helt andre baner.

 

Uanset hvordan man vender og drejer det, så er uendelig vækst ikke foreneligt med bæredygtighed. I hvert fald ikke hvis man taler om bæredygtighed i ordets bredeste forstand. Det kan godt være, at væksten giver Danmark, eller visse andre lande og virksomheder bæredygtighed for en stund. Men hvad med resten af verden og økosystemet? Klodens og menneskets balance har intet med landegrænser og politisk overbevisning at gøre. Det er en teknisk proces.

CC 2015 © Københavns forening for ressourcebaseret økonomi

 

Indholdet må deles med tydelig kildehenvisning